Home

 

   Om Biosa Danmark

 

       Produkter

 

      Mikro liv

 

      Kontakt  

 

 Medarbejdere


 

Vi støtter Bolivia

Biosa Danmark har siden september 2007 haft et Business-to-Business (B2B) projekt i Bolivia.

B2B Programmet er Danida-støttet, og støtter etablering af langsigtede samarbejder mellem virksomheder i Danmark og virksomheder i udvalgte ulande, heriblandt Bolivia.
B2B Programmets formål er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse i Danidas programsamarbejdslande. Programmet skal i sidste ende være bæredygtigt. Læse mere her: http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/Erhvervssamarbejde/PrivatSektorProgrammer

Det overordnede mål med projektet er, at overføre Biosa Danmarks teknologi til Bolivia. Dette skal sikre, at de lokale landmænd kan forbedre deres landbrug samtidig med, at de opretholder økologiske og bæredygtige metoder.  

Fra Biosa Danmarks side deltager 3 personer aktivt i projektet, Erik, Eli og Pernille. Som ekstern konsulent er Maria Helena fra Argentina aktivt tilknyttet feltarbejdet hos bønderne. I Bolivia deltager et kooperativ ved navn UNEC, som repræsenterer 800 oreganobønder. UNEC hjælper de lokale landmænd med at afsætte deres afgrøder og sørger for at de får en ordentlig betaling. Dette har medført, at store dele af de lokale landmænd, som er tilknyttet UNEC, har fået penge mellem hænderne for første gang, og har kunnet sende deres børn i skole.   

Derudover deltager en mindre produktions- og salgsvirksomhed, ved navn Biotop, som har ekspertise i produktion og salg af økologiske alternativer til pesticider og kunstgødning.

Projektet har nu afsluttet pilotfasen, hvor hensigten var, at danne sig et billede af muligheder for et samarbejde med aktørerne i Bolivia, og samtidig studerer, om der er et marked for Biosa Danmarks teknologi i denne region. Dette er således springbrættet til den kommende 3-årige implementeringsfase, som løber frem til 2013. Her vil formålet være, at træne flere folk i brugen af Biosa Danmarks teknologi, og hjælpe Biotop med at danne et salgsmæssigt grundlag for teknologien.
 

Biosa Danmark ser det som en naturlig pligt, at udbrede en absolut miljøvenlig know-how til udviklingslande, som både kan forbedre den enkelte landmands levevilkår og implementere miljøvenlige dyrkningsmetoder. Tilskud fra B2B projektet gør det muligt for mindre virksomheder, som Biosa Danmark, at skabe netværk og overføre teknologier til fattige lande.

Mere information kan indhentes hos Eli D. Nielsen: eli@biosa.dk

Følg med på denne side – vi opdaterer denne et par gange om året. Snart indleder vi også et projekt i Nepal.

 

 

 


 


powered by FreeFind

  Biosa i andre lande
 
 Certifikater
 
 
BIOSA DANMARK ApS     Sonnerupvej 41, DK-3300 Frederiksværk. Telefon +45 4777 2270 Fax +45 4772 4011        e-mail: biosa@biosa .dk