
Biosas grundlægger
På evig udkig efter bæredygtige løsninger
Om vores grundlægger
Erik Nielsen grundlagde Biosa Danmark i 2002. Hans passion for fermentering og mikroorganismer begyndte i 1994, da han blev bekendt med mikroorganismernes omsiggribende egenskaber. Han blev hurtigt meget begejstret og overbevist om mikroorganismernes effekt.
Han var på det tidspunkt økologisk landmand, og det var hans søgen efter bæredygtige teknologier til det økologiske landbrug, der førte ham på sporet af de uanseelige, men højst uundværlige mikroorganismer.
"Jeg kunne se, at mikroorganismerne gav nyt liv på en effektiv og bæredygtig måde, så jeg satte mig for at lære mere om dem. Målet var at udvikle produkter med mikroorganismer, der var både økologiske, effektive og bæredygtige."

"Det fascinerede mig, at planters vækst
og styrke kunne forøges markant ved at tilsætte mikroorganismer til jorden."
- Erik Nielsen, Grundlægger
Eriks passion og vedholdenhed blev til Biosa Danmark, og i dag fremstiller vi produkter til mennesker, dyr og jordbrug, som sælges i mere end 30 lande verden over.