
Produktion
En naturlig produktionsproces
Om vores produktion
Vores produkter skabes gennem en fermenteringsproces i meget stor skala.
Kig med og se, hvordan vi fremstiller vores produkter.
Processen
Biosas produkter skabes gennem en fermenteringsproces, hvor mælkesyrebakterier og urter blandes med vand og melasse. Mælkesyrebakterierne spiser sukkeret i melassen og omdanner det til organiske syrer. De organiske syrer gør produkterne selvkonserverende, og når den sidste rest af sukker i melassen er væk, er fermenteringsprocessen færdig.
Når fermenteringsprocessen er afsluttet, og det færdige produkt er blevet testet og godkendt, tappes og etiketteres produktet. Og så er det klar til at blive sendt ud til butikker i Danmark og resten af verden.
Råvarer
Mælkesyrebakterier er levende mikroorganismer, som producerer organiske syrer, som for eksempel mælkesyre. Mælkesyrebakterier er essentielle i den fermenteringsproces, som vores produkter gennemgår, fordi de producerer de organiske syrer, som er en del af det færdige produkt, og som hjælper med at holde produktet friskt. Bakteriestammerne, som findes i Biosa Danmarks produkter, er nøje udvalgt for at kunne sikre den bedst mulige kvalitet.
Størstedelen af Biosas produkter indeholder også et ekstrakt af 19 forskellige urter, som alle er økologiske (og derfor også GMO-fri). Vi bruger tørrede urter, som blandes med mælkesyrebakterierne, melasse og vand. De bliver i blandingen i 14 dage, hvorefter de trækkes ud.
Biosas produkter indeholder også økologisk melasse, som er et biprodukt fra sukkerproduktion. Melasse kommer fra sukkerroer og -rør og er den brune masse, som er tilbage, når det sukker, som senere bliver til det raffinerede, hvide sukker, er udvundet, og det har et sukkerindhold på omtrent 60%.
Melassen i Biosas produkter virker som en generator for fermenteringsprocessen. Mælkesyrebakterierne spiser sukkeret og laver det om til syre, primært mælkesyre og eddikesyre.
Fermenteringsprocessen fortsættes, indtil alt sukkerindholdet er omdannet, og alle Biosas produkter er derfor sukkerfri.
Fermentering
I tusinder af år har fermentering haft en betydningsfuld rolle i den menneskelige kost, og der er bevis for, at mennesker har brugt fermentering i mere end 8000 år.
En fermenteringsproces dækker over en omdannelse af kulhydrater til andre organiske forbindelser ved hjælp af gær, bakterier eller en kombination af disse i et iltfrit miljø. Eksempler på organiske forbindelser er alkohol, kuldioxid eller organiske syrer.
Fordelene ved fermentering er, at omdannelsen af sukker og andre kulhydrater kan benyttes til at fremskabe naturlige konserveringsstoffer direkte i fødevaren, som det eksempelvis kendes fra sure fødevarer, såsom sauerkraut, tørre pølser, kimchi, og yoghurt, hvor mikroorganismer producerer organiske syrer direkte i produktet.
De vigtigste formål med fermentering af mad:
Berigelse af kosten gennem udvikling af smag, aroma og teksturer.
Konservering af fødevarer gennem tilstedeværelsen af eksempelvis mælkesyre eller eddikesyre.
Biologisk berigelse af kosten med proteiner, essentielle aminosyrer og vitaminer.
Kvalitetskontrol
Gennem hele produktionsprocessen overvåger vi produkterne nøje. Vi udtager prøver af hver batch, og pH-værdien måles for at sikre, at produktionen forløber som planlagt. I produktionen er pH-værdien et essentielt parameter, da den viser, om mælkesyrebakterier producerer de organiske syrer på en måde, som er hensigtsmæssig for kvaliteten af det færdige produkt.