top of page

Hvad er fermentering?


Fermentering er en gammel opfindelse! Mennesker har konserveret fødevarer i generationer før køleskab og konserveringsmidler blev opfundet.

Kort fortalt er fermentering med mælkesyrebakterier en proces, hvor mælkesyrebakterierne omsætter eksempelvis sukker til mælkesyre og eddikesyre samt en række øvrige stoffer.

Efter køleskabet gjorde sit indtog i vores hjem, konserverer vi ikke vores fødevarer ved hjælp fermentering i så høj grad som tidligere. I tidligere tider var det naturligt, at man selv konserverede kød, mælk og grøntsager.

Ja, faktisk så har fermentering haft en betydningsfuld rolle i den menneskelige kost i tusinder år, og der er bevis for, at mennesker aktivt har brugt fermentering i mere end 8000 år.

Fermenteringens fordele

En af fordelene ved fermentering er, at omdannelsen af ​​sukker og andre kulhydrater kan benyttes til at fremskabe naturlige konserveringsstoffer direkte i fødevaren, som det eksempelvis kendes fra sure fødevarer, såsom sauerkraut, tørre pølser, kimchi og yoghurt, hvor mikroorganismer producerer organiske syrer direkte i produktet.

Men der er også andre ligeså betydningsfulde fordele:

Berigelse af kosten gennem udvikling af smag, aroma og teksturer og biologisk berigelse af kosten med proteiner, essentielle aminosyrer og vitaminer.

Lidt mere teknik

Også andre mikroorganismer end mælkesyrebakterier kan frembringe en fermentering. Generelt kan man sige, at en fermenteringsproces dækker over en omdannelse af ​​kulhydrater til andre organiske forbindelser ved hjælp af gær, bakterier eller en kombination af disse i et iltfrit miljø. Eksempler på organiske forbindelser er alkohol, kuldioxid eller organiske syrer.

I Vita Biosa danner mælkesyrebakterierne primært mælkesyre, og der er ingen alkohol. Men mælkesyrebakterierne kan også danne kuldioxid (helt uskadeligt), og det er derfor, at der kan forekomme brus i Vita Biosa. Det er helt naturligt og uskadeligt og skyldes ikke, at produktet gærer.


bottom of page